Giv din hund en flot sommerfrisure i eget hjem

Når det begynder at blive sommer, og temperaturen stiger til vejrs, samtidig med at solen skinner mere og mere, kan det nogle gange være lidt hårdt for de firbenede medlemmer af vores familie – særligt dem med den lange, tykke pels, som går rundt i haven og leder efter en lille smule skygge, de kan hvile sig i.

Derfor kan man overveje at hjælpe sin hund lidt på vej ved at tage lidt af den ekstra pels af. Det kan gøres udelukkende ved hjælp af en trimmer, men hvis ikke hunden skal ligne et karantæne-projekt, der er kørt helt af sporet, så handler det om at give sin hund en ordentlig klipning ved at sørge for at have det rette arsenal af udstyr.

Det er nemlig ikke alt udstyr, der rækker til sådan en opgave, hvis hunden også skal se præsentabel ud i sidste ende. En saks er ikke bare en saks, især ikke når det kommer til at klippe hår eller pels. Så køkkensaksen hjemme i skuffen bør blive liggende, og i stedet bør man bruge en hundesaks til at klare jobbet.

Det er nemlig essentielt, at man har det helt rigtige udstyr, som så også skal være i ordentlig kvalitet, inden man slår sig løs med at klippe her der og alle vegne. Har man ikke det rigtige udstyr, får man garanteret heller ikke den klipning, man ønsker sig.

Desuden er det også rigtig vigtigt, at man har den, eller de, rette typer af sakse, så de dur til det formål, man har med klipningen. Der findes nemlig en lang række af frisørsakse, som er designet til forskellige formål.

Saksene findes i forskellige størrelser og med skarpe eller runde spidser, så det er nemmere at klippe detaljeret, men hvor man med en spids saks også skal være mere påpasselig. Derudover kan man også få en saks med buet klinge, der er særdeles velegnet til poter, hale og lignende for at få en flot afrundet klipning.