Vend tilbage til et aktivt og smertefrit liv

Der er mange danskere, der hver dag døjer med smerter, og som har måtte leve med smerterne i lang tid. Det kan betyde, at de har måtte sige farvel til sport eller endda arbejde. De eneste håb for folk med slidgigt i ryggen og diskusprolaps har i lang tid været medicin eller i værste tilfælde operation.

Men nyere smerteforskning har givet nyt håb til folk, der døjer med diskusprolaps eller lignende smertetilstande. Den nyeste forskning viser nemlig, at diskusprolapser også findes hos personer, der ikke oplever smerter. Det betyder, at diskusprolaps ikke kan være den eneste grund til dine smerter.

Når diskusprolapsen ikke er den eneste grund, er der altså med andre ord flere ting i din behandling, som du selv kan påvirke for at få det bedre. Derfor er det vigtigt, at du finder en behandlingsform, der har øje for alle faktorer.

Bliv uafhængig af behandlere

Din behandlingsform vil derfor også fokusere på at gøre dig bekendt med disse faktorer, så du kan blive mere uafhængig af behandlere i fremtiden.

Når I sammen har skræddersyet et program for dig, er det overordnet mål at gøre det muligt for dig at være mere fysisk aktiv uden smerter.

Hver gang vi slår os eller kommer til skade, starter kroppens naturlige helingsproces, og det gælder også for diskusprolapser. Derfor kan du med de rigtige redskaber også skabe muligheden for, at din diskusprolaps heler af sig selv. Det viser forskningen sker for 7 ud af 10 mennesker.

Det vigtigste er vedholdenhed uanset behandlingsformen. Derfor er det også en fordel, hvis du vælger en form for træning, som du selv synes er sjov eller meningsfuld. Så får du de bedste resultater.